søndag den 30. maj 2010

Styr på træningen

Selvom jeg op til marathon fik struktureret min træning nogenlunde, så var det åbenbart ikke nok. Derfor har jeg valgt at få "eksperter" til hjælp, så jeg kan træne den rigtige mængde og ved rigtig intensitet.

Eksperten der skal se mig efter i "sømmene", er Jesper Franck fra Active Institute. Jesper er cand. scient i idræt og cellebiologi, og så har han i Ph.d grad fra Syddansk uni, hvor han forskede i muskulaturens omsætning af fedt og kulhydrat. Så selvom jeg kun har ført korte samtaler med manden, har jeg stor tillid til at han kan hjælpe mig til bedre resultater. Du kan læse mere om Jesper og active insitute på http://activeinstitute.dk/.

Jesper skal lave en submax test og en max test, hvilket skulle give mig et ret præcist overblik over hvad kroppen kan klare, og hvor meget jeg kan tillade mig at presse den i træningen. Min forventning er at jeg har trænet for hurtigt, og skal sætte tempoet ned, hvis jeg vil træne det antal kilometre jeg har planlagt. Indtil den 11. juni er det kun gætværk, men derefter skulle jeg gerne kunne gå igang med at træne "videnskabeligt".

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles

Ingen kommentarer: