fredag den 28. maj 2010

Nyt træningsprogram --> Ny blog

Hvor bloggen tidligere har heddet min vej mod ultraløb, men primært handlet om skadesbehandling og halvmarathon, så vil den nu få et indhold der reelt passer til titlen.

Nu er jeg nemlig tilmeldt mit første ultraløb, som bliver ALOT's 6 timers løb den 30. oktober.

ALOT står for Albertslund Løb og Triahlon og har fået mange roser for deres tidligere arrangementer. Derfor faldt valget på dette løb som foregår rundt om en sø på ca. 2,2 km.
Men hvorfor løbe rundt om en sø i 6 timer......det kække svar er "Fordi jeg kan". Men reelt er det nok fordi jeg ikke ved om jeg kan. Den usikkerhed man bringer sig selv, når man vælger at stille op til sådan et løb, er med til at få adrenalinen til at pumpe.

Min målsætning er at løbe +60 km, hvilket måske er høje ambitioner for en debut. Men jeg er så uerfaren ud i lange løb at jeg ikke ved bedre, så heller sigte efter toppen og så få tæsk for det, end bare at satse på at være middelmådig.

Samme taktik brugte jeg ved det netop overståede Cph. marathon. Jeg gik efter at komme i mål i 3.35.00, men et for hårdt udlæg gav mig krampe ved 23 km og det endte med 4.18.21. Men jeg forsøgte i det mindste at løbe drømmen.

Bloggen vil primært blive brugt som træningsdagbog, men også løbsberetninger og anmeldelser af udstyr vil forhåbentlig finde vej hertil. Til gengæld håber jeg at kunne undgå at fortælle om skadesbehandling denne gang. Der vil muligvis også snige sig enkelte indlæg ind som ikke omhandler løb, for jeg har jo faktisk også andre interesser. Det kunne handle om min dejlige familie, om den ædle sport golf eller om min kære webergrill.

Jeg håber i vil følge med i mine bestræbelser på at blive ultraløber, som iflg. planen sker om 23 uger, hvor der i mellemtiden gerne skulle være trænet ca. 1.850 km.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene......Aristoteles

Ingen kommentarer: