De sidste forberedelser......(og så er der skitur)

Der er ved at være kriller i maven....hvis du kender min løbskalender her fra bloggen, ved du sikkert hvorfor.

Mandag går det løs - jeg skal for første gang løbe en distance der er længere end de magiske 50 km. Den distance der for mig betyder ULTRALØB. Man har selvfølgelig ikke løbet ultraløb før man har deltaget i et officielt løb, men mandagens løb er meget vigtigere end alle de officielle løb jeg har løbet....til sammen. Det giver mig en meget vigtig indikation af hvor jeg står i forhold til at løbe over 60 km på 6 timer til oktober, og hvad vigtigere er, så er der et væddemål på turen.

Det drejer sig om det "store" væddemål som faktisk var kickstarten på min løbe"karriere".

Ramus som er en af mine absolut bedste venner rystede den røde klud "DU KAN IKKE" foran næsen på mig, og så er jeg typen som taler før jeg tænker.

"Selvfølgelig kan jeg da løbe på arbejde, hvor meget skal vi vædde" fik jeg sagt inden jeg overhovedet havde overvejet hvor langt der er fra Vejle til Skanderborg. Det skal siges at jeg på daværende tidspunkt vejede 12-13 kilo mere end nu, og absolut ikke havde verdens sundeste livsstil.

Jeg er ret sikker på jeg vinder væddemålet, men uanset hvem der vinder så skylder jeg faktisk Rasmus stor tak for udfordringen. Siden vi indgik væddemålet, har min livsstil ændret sig drastisk, og jeg er sikker på at jeg aldrig vender tilbage til det usunde liv igen.

I dag kørte jeg ruten igennem for at finde de optimale steder til at holde depotstop. Da en anden god ven kører med på cykel, skulle jeg finde nogle steder hvor vi kunne komme lidt væk fra vejen. En del af de steder vi skal løbe er ret trafikkerede, så små markveje og parkeringspladser, var det jeg var på udkig efter. Jeg fandt en masse gode steder at gøre holdt, og fandt også et par steder hvor mine løbeglade kollegaer kan hægte sig på turen. En enkelt kommer og løber de sidste 15 med mig, og yderligere to hægter sig på når der mangler 10 km (På forhånd tak for støtten)

Ellers er jeg begyndt at finde tøj, gel, drikkedunke osv. frem så det er klart mandag morgen kl. 4.37, hvor starten går. Tingene skal helst være ordnet så jeg ikke skal tænke ret meget, da min hjerne tidligst står op kl. 6.00.

Klokken 4.37 står solen op, og jeg vil derfra forsøge at bevæge fødderne efter følgende plan.

Distance/tid/samlet tid

00-10 km / 58 min / 0:58
Depotpause (3 min)
11-20 km / 58 min / 1:59
Depotpause (3 min)
21-30 km / 58 min / 3:00
Depotpause (5 min)
31-37 km / 41 min / 3:43
Depotpause (3 min)
38-41 km / 24 min / 4:10
Depotpause (3 min)
42-46 km / 30 min / 4:43
Depotpause (3 min)
47-51 km / 30 min / 5:15

Hvis jeg kan løbe de 51 km på under 6 timer er væddemålet vundet, og det er lidt mere end æren der står på spil (selvom æren er det vigtigste). Taberen af væddemålet skal give modparten en skitur i en uge. Så uanset hvad så vinder jeg, for det er alt alt for længe siden jeg har været på skitur.......

Jeg glæder mig til mandag.....for så skal jeg ud at løbe mig lidt nærmere mit mål.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles

En dag med store oplevelser

Min blog i dag har fare for at komme til at lyde en lille smule fjollet, for man skulle tro at når man var kommet op på en alder af 32 somre, så var man ovre det stadie hvor man kunne blive "småkulret" af at møde et idol.

Det var ikke desto mindre det der skete for mig i toget mod København på vej til broløb. På et af sæderne bag mig sidder Lars Skytte Christoffersen. For folk der ikke interesserer sig voldsomt for ultraløb, så kan navnet virke absolut ubekendt, men i ultrakredse kender man navnet både i Danmark og internationalt, hvor Lars i de seneste år har løbet sig ind i den absolutte verdenselite. Her er et meget lille udpluk af hans meritter.

Efter kun at have løbet i 9 måneder satte Lars dansk rekord på 6 timers løb med en distance på over 73 km.

Sidste år blev han nr. 2 i det legendariske løb Sparthalon i Grækenland, hvor han tilbagelagde de 246 km på 24:31:45

Seneste bedrift var til et invitationsløb i Surgeres (Frankrig), hvor Lars på en 300 m bane satte dansk rekord og verdensrekord for sin alderklasse når det gælder 48 timers løb. 372,96 km på de 48 timer.

48 timers løbet var den sidste weekend i maj måned, og da jeg mødte Lars i går, var han på vej til Bornholm for at løbe 6 dages løb!!!!

Lars var superflink og åben overfor at fortælle om sine oplevelser i Frankrig og til Sparthalon, og jeg sugede bare til mig alt hvad jeg kunne. En super start på dagen som hvert fald fik mit humør op på den store klinge, for det var ret stort at møde manden som er den direkte årsag til at jeg begyndte at drømme om ultraløb.

Tilbage til det som dagen oprindeligt handlede om....broløbet. Jeg havde set frem til det, for det er altid specielt at løbe i store felter. Det største startfelt jeg havde prøvet inden starten var de ca. 11.000 der var til start til Cph. marathon. Næsten 3 gange så mange var til start i går, hvor deltagerantallet var 30.000.

Det forløb ret godt, men bl.a. ved vandposterne var der kaos, fordi den del af motorvejen vi kunne løbe på blev indskrænket med 2/3 dele når vi skulle forbi depoterne. Ved målgang var der heller ikke nok plads til at komme væk, så en del løbere måtte trippe utålmodigt i "kø" for at kome over måtten og få målt sin tid.

Ellers bød løbet på en del spcielle oplevelser. Den første var at vi skulle gå 2-3 km fra ned af motorvejen inden vi nåede tunnelen hvor starten gik. Jeg er glad for det ikke regnede, for der var ikke givet nogen info om den "ekstra" tur, så jeg havde smidt mit engangsregnslag. Pga. de mange mennesker var vi først i tunnelen ca. 23 minutter efter starten var gået.

Tunnelen var den anden specielle oplevelse. Der var så varmt at man troede det var løgn. Man havde løbet 1 km, og så haglede sveden af en som om man havde spurtet en 10'er. Rigtig mange var ramt allerede i tunnelen, og måtte ned og gå efter 2-3 km. Så er der altså forholdsvist langt hjem på et halvmarathon.

Den tredje specielle oplevelse var vi selv skyld i. Min makker Søren der løb debut på distancen og som jeg havde aftalt at følges med, vidste ikke helt hvor formen var, men ville gerne under 2 timer. Derfor placerede vi os i feltet hvor vi kunne se 2.05 ballonen og 2.10 ballonen, og så kunne det jo ikke gå helt galt. Aldrig har jeg mødt et løb, hvor så mange løbere må have overvurderet egne evner, og da Søren samtidig havde undervurderet egne evner, kom vi til at løbe zig zag samtlige 21 km. På tros af langsomme kilometre i tunnelen, gav Søren den max gas på den første halvdel som var opad, og da vi så kunne give lidt ekstra på den sidste halvdel som var nedad bakke i medvind ;-) så gav det alt i alt et næsten perfekt disponeret løb og en tid på 1.49. Super debut for Søren, som jeg håber vil med igen en anden gang.

Afslutningen var OK. Der var medaljer, rygsæk, energibar, vand, bananer og ikke mindst KANELGIFLER. Fremover bør ethvert løb have kanelgifler i målområdet. Vi kom også rimeligt hurtigt med busserne, men jeg hørte fra en kollega som også løb, at det blev kaos for dem der kom ind bare lidt senere end os. Han ventede i næsten 2 timer i det kolde vejr, så han synes ikke helt så godt om afslutningen på løbet.

Alt i alt et godt løb, som dog ligesom København marathon et par ankepunkter. Informationsniveauet inden løbet var ikke helt oppe på det niveau jeg ville udøve hvis jeg inviterede 30.000 gæster. Antallet af toiletter i startområdet var ikke det antal jeg ville have hyret til 30.000 gæster og sidst men ikke mindst så er det irritende at man bliver lovet at man kan se tider på nettet og få det på SMS umiddelbart efter løbet og så det ikke virker. Der var godt nok tider på nettet, men det var bruttotider, og med en start der tog over 40 minutter fra 1 til sidste mand, så er det ikke en tid man kan bruge til noget som helst med mindre man startede forrest.

Jeg har desværre ingen billeder der kan vise stemningen, men den var rigtig god til Broløbet og med til at trække løbet op på 3 ud af 5 pulsure.

Ovenstående karakter er givet inden det stod klart at halvdelen af løberne aldrig vil kunne få deres præcise tid, pga. fejl i tidtagninssystemet. Sparta mener at kunne anslå tiderne med 15 sek. nøjagtighed, men de er mindst 1 minut fra på min tid.

Selvom Sparta fralægger sig ansvaret så kan man som løber altså kun holde arrangøren ansvarlig for sådan en brøler. Tidtagningen er så vigtig en del, at selvom de måske er andres "skyld", så får løbet kun få 2 af 5 pulsure.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles

Løbefri....og hvad så

Det er faktisk lidt skræmmende, men jeg tror nærmest jeg er blevet afhængig af den fysiske aktivitet. Derfor har jeg valgt at bruge mine løbefrie dage på at lave noget styrketræning for overkroppen, for ikke at blive sådan en figur med muskuløse ben og en pjevset overkrop. Mave, ryg, skuldrer og arme fik en ordentlig tur, og det vil jeg gentage 2-3 gange om ugen.

Styrketræningen skulle også gerne have positiv indvirkning på mit løb, da en stærk overkrop gør at man undgår at synke sammen og få dårlig løbestil når man bliver presset. (og det gør jeg nok hvis jeg vil løbe et ordentligt 6 timers løb)

Ellers er det ren afslapning inden det går løs i morgen tidlig. En rolig tur i Skanderborg inden arbejdet kalder. Kroppen får lov at bestemme længden af turen, dog min 10 og max 15 km.

Meget tid går ud over at løbe, med at planlægge 51 km. turen fra Vejle til Skanderborg her den 21. juni. Der skal findes hjælpere og forplejning osv. osv. Det er en speciel tur, både fordi det er et væddemål om en skitur, men også fordi det er den første tur der bringer mig ud på en Ultra distance. Blev i øvrigt overrasket idag da jeg studerede højdeprofilen for ruten. Var sikker på at jeg skulle løbe netto op af, men faktisk ligger Skanderborg lavere end den del af Vejle jeg starter fra. Til gengæld er det enten op eller ned hele tiden. Uanset hvad, så glæder jeg mig helt vildt til udfordringen.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles

Mere hjælp....

Det er ikke kun fra Jesper Franck jeg får hjælp til min træning. Da jeg startede min blog op igen, faldt jeg over Tinas blog. Som det ses på bloggen har Tina løbet en del ultraløb og hun er pt. igang med at træne til der legendariske løb Sparthalon, som er 246 km gennem Grækenland.

Det var faktisk et IT spørgsmål der satte mig i kontakt med Tina, men efterfølgende har Tina også givet mig feedback på mit træningsprogram, hvilket jeg sætter stor pris på, da min egen erfaring kan ligge på et lille sted. Tinas feedback har givet anledning til en del ændringer i programmet. Bl.a. starter jeg lidt blødere ud de kommende uger, og så bliver weekenderne varieret lidt mere, så hver anden weekend bliver en kort tur (10-12 km) og en lang tur (30-45 km), og hver anden weekend bliver 2 mellemlange ture (20-25 km)

Jeg har læst/hørt meget om den her "Ultraånd", hvor man hjælper hinanden, og nu har jeg også mærket den selv. Jeg håber at mine første ultraløb, vil give mig et større netværk at trække på mod fremtidige udfordringer, da det er guld værd at høre hvad andre har gjort sig af erfaringer.

Ellers har der været træningsfri et par dage, så det løb det er blevet til, er det jeg har læst mig til på dourun.dk. Her har jeg blandt andet læst om May-Britt Hansen deltagelse i Grand Union Canal Race (GUCR) som er 145 miles (233 km) og som skal gennemføres på 45 timer.
May-Britt gennmførte som den første skandinaviske kvinde, og som den anden dansker nogensinde, det krævende løb. Super godt gået.

Det er sådan nogen bedrifter jeg kun drømmer om, og som motivere mig til at fortsætte træningen, for måske bliver drømmen virkelighed en dag.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aritoteles

Nyt træningsprogram --> Ny blog

Hvor bloggen tidligere har heddet min vej mod ultraløb, men primært handlet om skadesbehandling og halvmarathon, så vil den nu få et indhold der reelt passer til titlen.

Nu er jeg nemlig tilmeldt mit første ultraløb, som bliver ALOT's 6 timers løb den 30. oktober.

ALOT står for Albertslund Løb og Triahlon og har fået mange roser for deres tidligere arrangementer. Derfor faldt valget på dette løb som foregår rundt om en sø på ca. 2,2 km.
Men hvorfor løbe rundt om en sø i 6 timer......det kække svar er "Fordi jeg kan". Men reelt er det nok fordi jeg ikke ved om jeg kan. Den usikkerhed man bringer sig selv, når man vælger at stille op til sådan et løb, er med til at få adrenalinen til at pumpe.

Min målsætning er at løbe +60 km, hvilket måske er høje ambitioner for en debut. Men jeg er så uerfaren ud i lange løb at jeg ikke ved bedre, så heller sigte efter toppen og så få tæsk for det, end bare at satse på at være middelmådig.

Samme taktik brugte jeg ved det netop overståede Cph. marathon. Jeg gik efter at komme i mål i 3.35.00, men et for hårdt udlæg gav mig krampe ved 23 km og det endte med 4.18.21. Men jeg forsøgte i det mindste at løbe drømmen.

Bloggen vil primært blive brugt som træningsdagbog, men også løbsberetninger og anmeldelser af udstyr vil forhåbentlig finde vej hertil. Til gengæld håber jeg at kunne undgå at fortælle om skadesbehandling denne gang. Der vil muligvis også snige sig enkelte indlæg ind som ikke omhandler løb, for jeg har jo faktisk også andre interesser. Det kunne handle om min dejlige familie, om den ædle sport golf eller om min kære webergrill.

Jeg håber i vil følge med i mine bestræbelser på at blive ultraløber, som iflg. planen sker om 23 uger, hvor der i mellemtiden gerne skulle være trænet ca. 1.850 km.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene......Aristoteles