Viser opslag med etiketten løbetræning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten løbetræning. Vis alle opslag

torsdag den 3. juni 2010

Småt men forhåbentligt godt.

Så er der igen bestilt udstyr. Denne gang i den meget lille afdeling. Uanset hvilke høretelefoner jeg prøver, har jeg problemer med at få dem til at side ordentligt fast. Senest har jeg prøvet Sennheiser OMX 80 Sport II, og de sidder nogenlunde. Men bare jeg sveder lidt, går de en smule løs, hvilket forringer lydkvaliteten væsentligt. Derfor har jeg prøvet at bestille et sæt Yurbuds fra siden Yurbuds.com.

Udfra et billede af øret med en standard Apple høretelefon i, påstår firmaet at de har en billedsscannings teknologi der kan give et så præcist billede af øret, at de kan lave nogle "overtræk" til høretelefonerne som passe størrelsesmæssigt til mit øre. Samtidig er de udformet så lyden skulle blive kanaliseret ned i øret.

Hvis det virker er det genialt, hvis ikke er det 300 ,- kr ud af vinduet + evt. moms og told, hvis de kære toldere synes min pakke er spændende. Så jeg håber de virker. Jeg vil lave en anmeldelse når jeg modtager min pakke.

Ellers er mit fokus, som jeg også skrev igår, på mit væddemålsløb. Hovedet kredser hele tiden omkring de små detaljer der skal være på plads. Jeg mangler rigtig meget at kunne se en vejrudsigt for dagen, så jeg kan begynde at forberede mig mentalt på evt. at skulle løbe i rigtig varmt vejr eller regnvejr. Håber selvfølgelig på perfekt løbevejr, men synes ikke lige at juni måned lugter af det.

Heldigvis har jeg fået allieret mig med 3 kollegaer som hjælper mig. Henrik cykler med hele vejen, så jeg ikke selv skal slæbe forplejning. Kronborg og Sonny løber med de sidste 10 -15 km, hvilket betyder rigtig meget for mig, da jeg elsker at have selskab på min løbeture. Måske får Louise også fri fra arbejde så hun kan hjælpe samt aggere fotograf mv. så vi kan få foreviget løbet.

Træningsturene kan også puttes ind under dagens "tema", småt med godt. Idag var det godt og vel 12 km der blev tilbagelagt og det gik fint. Har ikke tjekket data endnu, men jeg tror det har været omkring 5.10/km. Fint roligt tempo for en kort tur. Se mere i træningsdagbogen når jeg får den opdateret.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles

fredag den 28. maj 2010

Nyt træningsprogram --> Ny blog

Hvor bloggen tidligere har heddet min vej mod ultraløb, men primært handlet om skadesbehandling og halvmarathon, så vil den nu få et indhold der reelt passer til titlen.

Nu er jeg nemlig tilmeldt mit første ultraløb, som bliver ALOT's 6 timers løb den 30. oktober.

ALOT står for Albertslund Løb og Triahlon og har fået mange roser for deres tidligere arrangementer. Derfor faldt valget på dette løb som foregår rundt om en sø på ca. 2,2 km.
Men hvorfor løbe rundt om en sø i 6 timer......det kække svar er "Fordi jeg kan". Men reelt er det nok fordi jeg ikke ved om jeg kan. Den usikkerhed man bringer sig selv, når man vælger at stille op til sådan et løb, er med til at få adrenalinen til at pumpe.

Min målsætning er at løbe +60 km, hvilket måske er høje ambitioner for en debut. Men jeg er så uerfaren ud i lange løb at jeg ikke ved bedre, så heller sigte efter toppen og så få tæsk for det, end bare at satse på at være middelmådig.

Samme taktik brugte jeg ved det netop overståede Cph. marathon. Jeg gik efter at komme i mål i 3.35.00, men et for hårdt udlæg gav mig krampe ved 23 km og det endte med 4.18.21. Men jeg forsøgte i det mindste at løbe drømmen.

Bloggen vil primært blive brugt som træningsdagbog, men også løbsberetninger og anmeldelser af udstyr vil forhåbentlig finde vej hertil. Til gengæld håber jeg at kunne undgå at fortælle om skadesbehandling denne gang. Der vil muligvis også snige sig enkelte indlæg ind som ikke omhandler løb, for jeg har jo faktisk også andre interesser. Det kunne handle om min dejlige familie, om den ædle sport golf eller om min kære webergrill.

Jeg håber i vil følge med i mine bestræbelser på at blive ultraløber, som iflg. planen sker om 23 uger, hvor der i mellemtiden gerne skulle være trænet ca. 1.850 km.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene......Aristoteles