Flid, fedt og snyd - et besøg på Active Institute

Så kom dagen som jeg har set frem til i rigtig lang tid. Lige siden jeg første gang på tv så en atlet blive udsat for testudstyr der kun måle iltoptagelse og derigennem maksimal "ydeevne", har jeg haft lyst til at prøve det.

I forbindelse med min forberedelse til Cph 6 hours run, har jeg valgt at lade drømmen blive til virkelighed. For en måneds tid siden sad jeg og forsøgte at finde ud af hvordan jeg selv kunne anslå min iltoptagelse, mit kondital osv. og faldt over Active Institutes hjemmeside. Active institute er en erhvervsdrivende forening der ligger i forbindelse med Institut for Idræt på Århus Universitet.

Der var en ret god beskrivelse af hvordan de testede, hvilken baggrund de havde for det, og hvilken erfaring de havde. Min konklusion blev at når de er gode nok til proffesionelle cykelryttere, så er de med sikkerhed også gode nok til mig. Jeg tog kontakt til Jesper Franck fra instituttet og vi fik aftalt en tid til en Sub-max test og en max-test.

Testene foregår på løbebånd, og man bliver via én maske koblet til to slanger. En man trækker luft ind igennem og en anden hvor man puster luften ud igen. Den luft man puster ud bliver så analyseret for ilt og co2 osv, hvilket sammen med blodprøver danner grundlag for resulatet.

Før de to tests fik man også målt fedt-%, de var nok de mest grænseoverskridende i dag ;-)

Sub-max testen bestod af 20 minutters løb, hvor hastigheden blev sat op hver 5. minut. Mine hastigheder var 10 - 11 - 12 - 14 km/t i hvert af intervallerne. I slutningen af hvert interval trak Jesper lidt blod fra en finger så han kunne måle laktatindholdet. Det er det vi andre dødelige kalder mælkesyrer. De data Jesper fik ud af Sub-max testen brugte vi bl.a. til at analysere min løbeøkonomi ved de forskellige tempi.

Max-testen bruges til at bestemme maxpuls og kondital. Maxpulsen danner grundlag for at ramme de rigtige træningszoner, og konsitallet fortæller hvor mange ml ilt jeg kan optage pr. min pr. kg. kropsvægt. Ved fremtidige målinger bruger man konditallet til at se hvor stor virkning træningen har haft.

Max-testen var ligeså hårdsom jeg havde frygtet. Hastigheden blev sat til 15 km/t (4 min/km), og så løb man 2 minutter på "flad vej" og derefter kom der 2 % hældning på for hvert 1½ minut.

Jeg nåede at løbe 6m 33sek, hvilket betød at jeg nåede 3 sekunder med 8 % hældning, før jeg, med lungerne hængende ud af halsen, måtte give fortabt. Jeg var så desorienteret at jeg glemte at jeg havde en "sikkerhedsstrop" i ryggen. Så da jeg forsøgte at stå af løbebåndet hang jeg pludselig og svævede 30 cm over jorden.

Resultatet af testen var opløftende. Et lille udvalg af målingerne nedenfor.

Fedt% = 21% (Det er for højt men bedre end forventet)
VO2-max = 4,5 L/min (Havde regnet med 3,8 til 4)
Kondital = 59,9 ml ilt/kg/min (Havde håbet på 50 til 52)
Maxpuls = 199 bpm

Alle disse målinger dannede grundlag for en snak med Jesper om min træningsintensitet, i forhold til de mål jeg har om at løbe rigtig langt. Bl.a. hvilke pulszoner jeg skulle træne i. Hvordan jeg skulle planlægge min intervaltræning osv.

Alt i alt en superoplevelse som jeg synes at alle skal give sig selv, hvis de vil lidt flere ambitioner end bare at få motion. Uanset om det er ny rekord på 100m, 10.000m eller marathon, er jeg overbevidst om at man kan få bedre udnyttelse af sit potentiale med hjælp fra test som dem jeg var igennem i dag.

Tilbage til min overskrift. Flid krævede det at gennemføre testen, fedt.....den famøse fedtprocent, og snyd var der nu ikke noget af i dag, men tankerne blev alligevel ledt derhen, da jeg skulle i kælderen for at klæde om. Det første man møder da man træder ud af elevatoren i kælderen er et skilt hvor der står Idrætsmedicin......gad vide hvad de laver der???..... ;-)

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles