En dag med store oplevelser

Min blog i dag har fare for at komme til at lyde en lille smule fjollet, for man skulle tro at når man var kommet op på en alder af 32 somre, så var man ovre det stadie hvor man kunne blive "småkulret" af at møde et idol.

Det var ikke desto mindre det der skete for mig i toget mod København på vej til broløb. På et af sæderne bag mig sidder Lars Skytte Christoffersen. For folk der ikke interesserer sig voldsomt for ultraløb, så kan navnet virke absolut ubekendt, men i ultrakredse kender man navnet både i Danmark og internationalt, hvor Lars i de seneste år har løbet sig ind i den absolutte verdenselite. Her er et meget lille udpluk af hans meritter.

Efter kun at have løbet i 9 måneder satte Lars dansk rekord på 6 timers løb med en distance på over 73 km.

Sidste år blev han nr. 2 i det legendariske løb Sparthalon i Grækenland, hvor han tilbagelagde de 246 km på 24:31:45

Seneste bedrift var til et invitationsløb i Surgeres (Frankrig), hvor Lars på en 300 m bane satte dansk rekord og verdensrekord for sin alderklasse når det gælder 48 timers løb. 372,96 km på de 48 timer.

48 timers løbet var den sidste weekend i maj måned, og da jeg mødte Lars i går, var han på vej til Bornholm for at løbe 6 dages løb!!!!

Lars var superflink og åben overfor at fortælle om sine oplevelser i Frankrig og til Sparthalon, og jeg sugede bare til mig alt hvad jeg kunne. En super start på dagen som hvert fald fik mit humør op på den store klinge, for det var ret stort at møde manden som er den direkte årsag til at jeg begyndte at drømme om ultraløb.

Tilbage til det som dagen oprindeligt handlede om....broløbet. Jeg havde set frem til det, for det er altid specielt at løbe i store felter. Det største startfelt jeg havde prøvet inden starten var de ca. 11.000 der var til start til Cph. marathon. Næsten 3 gange så mange var til start i går, hvor deltagerantallet var 30.000.

Det forløb ret godt, men bl.a. ved vandposterne var der kaos, fordi den del af motorvejen vi kunne løbe på blev indskrænket med 2/3 dele når vi skulle forbi depoterne. Ved målgang var der heller ikke nok plads til at komme væk, så en del løbere måtte trippe utålmodigt i "kø" for at kome over måtten og få målt sin tid.

Ellers bød løbet på en del spcielle oplevelser. Den første var at vi skulle gå 2-3 km fra ned af motorvejen inden vi nåede tunnelen hvor starten gik. Jeg er glad for det ikke regnede, for der var ikke givet nogen info om den "ekstra" tur, så jeg havde smidt mit engangsregnslag. Pga. de mange mennesker var vi først i tunnelen ca. 23 minutter efter starten var gået.

Tunnelen var den anden specielle oplevelse. Der var så varmt at man troede det var løgn. Man havde løbet 1 km, og så haglede sveden af en som om man havde spurtet en 10'er. Rigtig mange var ramt allerede i tunnelen, og måtte ned og gå efter 2-3 km. Så er der altså forholdsvist langt hjem på et halvmarathon.

Den tredje specielle oplevelse var vi selv skyld i. Min makker Søren der løb debut på distancen og som jeg havde aftalt at følges med, vidste ikke helt hvor formen var, men ville gerne under 2 timer. Derfor placerede vi os i feltet hvor vi kunne se 2.05 ballonen og 2.10 ballonen, og så kunne det jo ikke gå helt galt. Aldrig har jeg mødt et løb, hvor så mange løbere må have overvurderet egne evner, og da Søren samtidig havde undervurderet egne evner, kom vi til at løbe zig zag samtlige 21 km. På tros af langsomme kilometre i tunnelen, gav Søren den max gas på den første halvdel som var opad, og da vi så kunne give lidt ekstra på den sidste halvdel som var nedad bakke i medvind ;-) så gav det alt i alt et næsten perfekt disponeret løb og en tid på 1.49. Super debut for Søren, som jeg håber vil med igen en anden gang.

Afslutningen var OK. Der var medaljer, rygsæk, energibar, vand, bananer og ikke mindst KANELGIFLER. Fremover bør ethvert løb have kanelgifler i målområdet. Vi kom også rimeligt hurtigt med busserne, men jeg hørte fra en kollega som også løb, at det blev kaos for dem der kom ind bare lidt senere end os. Han ventede i næsten 2 timer i det kolde vejr, så han synes ikke helt så godt om afslutningen på løbet.

Alt i alt et godt løb, som dog ligesom København marathon et par ankepunkter. Informationsniveauet inden løbet var ikke helt oppe på det niveau jeg ville udøve hvis jeg inviterede 30.000 gæster. Antallet af toiletter i startområdet var ikke det antal jeg ville have hyret til 30.000 gæster og sidst men ikke mindst så er det irritende at man bliver lovet at man kan se tider på nettet og få det på SMS umiddelbart efter løbet og så det ikke virker. Der var godt nok tider på nettet, men det var bruttotider, og med en start der tog over 40 minutter fra 1 til sidste mand, så er det ikke en tid man kan bruge til noget som helst med mindre man startede forrest.

Jeg har desværre ingen billeder der kan vise stemningen, men den var rigtig god til Broløbet og med til at trække løbet op på 3 ud af 5 pulsure.

Ovenstående karakter er givet inden det stod klart at halvdelen af løberne aldrig vil kunne få deres præcise tid, pga. fejl i tidtagninssystemet. Sparta mener at kunne anslå tiderne med 15 sek. nøjagtighed, men de er mindst 1 minut fra på min tid.

Selvom Sparta fralægger sig ansvaret så kan man som løber altså kun holde arrangøren ansvarlig for sådan en brøler. Tidtagningen er så vigtig en del, at selvom de måske er andres "skyld", så får løbet kun få 2 af 5 pulsure.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles