mandag den 7. juni 2010

Super weekend...

...med højt solskin.

Lørdagen stod på løbetur og havearbejde, men desværre ingen AC/DC koncert til mig. Det gjorde den til gengæld for min nabo Morten, som var med på løbeturen. Det var derfor også ham der havde bestilt løbetur lørdag, fordi han ikke mente at være i stand til det søndag.

Hvor lørdagen bar præg af praktisk gøremål, så var søndagen til gengæld afsat helt på børnenes præmisser. De skulle have deres debut i LEGOLAND(LL). Elias har hørt om det fra mange af kammeraterne i børnehaven, så han glædede sig helt vildt. Vi pakkede bilen med barnevogn, madkurv med pølsehorn og juice, og så drog vi til Billund.


Det var der sandt at sige også en hel del andre børnefamilier der havde tænkt sig. Derfor var det et inferno af kø, der mødte os ved indgangen. Først en kø hvor man skulle købe billet, og derefter en kø til indgangen. Til LL's ros skal det dog siges at de er rigtige gode til at få afviklet køerne, både ved indgang og ved forlystelser.

Det var en superdag hvor ungerne hyggede sig fantastisk, og selvom forlystelserne var sjove, så har jeg en fornemmelse af at isen, var et af dagens højdepunkter ;-)

Det var rigtig fantastisk at glemme alt om træning, intervaller og kost mv. i 5 - 6 timer og bare give den gas med ungerne. På vej hjem hentede vi takeout. Den usundeste slags der findes - rullekebab fra den lokale pizzapusher.

Aftenen blev afsluttet med en DVD fra Blockbuster. "Old Dogs" med Travolta og Robin Williams i hovedrollerne. En sød Disney produktion om 2 "busineesmen" der får ansvaret for 7 årige tvillinger i 14 dage. Typisk Disney fortælling som selvfølgelig har en lykkelig slutning, medmindre man hører til de 2% der mener at han skulle have valgt pengene frem for familien ;-)

Super afslutning på uge 22 og perfekt indgang til en uge med moderat træning og et broløb over Øresund.

Samlet blev det til 41 km i uge 22 og jeg regner med 40 - 45 stykker i uge 23.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles.

Ingen kommentarer: