Viser opslag med etiketten Halvmarathon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halvmarathon. Vis alle opslag

tirsdag den 1. juni 2010

Ændring af træningsplanen

Efter at have fået feedback på min træningsplan, satte jeg mig her til aften ned for at revidere den. Det blev til mange ændringer, og det "positive" er at jeg skal træne næsten 400 km mindre end jeg regnede'med. Alt i alt blev det faktisk noget nemmere at overskue rent mentalt, da der nu ikke er nogen uger med over 100 km.

En anden ændring er at jeg har lagt en del løbsdeltagelse ind som træning. Bl.a. 2 marathonløb i henholdsvis Thy og Randers. Det er en hel del nemmere at komme igennem en "rolig" 42 km træningstur, hvis der er andre lidelsesfæller på ruten ;-)

Næste udfordring er Broløbet over Øresund, hvor jeg regner med at løbe sammen med en ½-marathon debutant, hvis han da ikke løber for hurtigt. Jeg regner med at tage en rolig tur på mellem 1.50 og 2.05, alt efter vind og vejr.

I dag har den stået på 10 km tempotræning. Detaljerne fra den tur kan du se i træningsdagbogen. Men jeg kan afsløre at det efter min målestok gik ræ'di' stærk.

/Stjernholm

Tanker flytter intet alene....Aristoteles